Her kan du finde information og få råd til brugen af diagnosekodning.
Patienter i følgende strukturerede forløb og følgende diagnoser:
Ved alle andre patienter er diagnosekodning frivillig.
Du kan læse mere detaljeret i følgende dokumenter om diagnosekodning
I videoen får du en introduktion til brugen af diagnosekodning med ICPC-2 koder ude i klinikken og en præsentation af et par caseeksempler, som du kan inspireres af.
De følgende spørgsmål/svar er temaopdelt, så du lettere kan finde svar på dine spørgsmål.
Det er en god idé at have en printet version af ICPC-2 diagnosekodekortet i klinikken. Systemet er i muskel- og skeletsystemet opbygget med symptomdiagnoser (L01-L29), skader/traumatiske tilstande (L72-L81 + L96) og specifikke sygdomsdiagnoser (L83-L95 + L98-L99).
Hvis du er usikker på en specifik tilstand, kan du altid bruge en symptomdiagnose, f.eks. L09 for symptom/klage fra arm. Hele ICPC2 diagnosekodekortet udbydes og vedligeholdes af KiAP, og du kan finde det på deres hjemmeside her: Diagnosekodning ICPC-2 – KiAP.
L90 er en sygdomsspecifik diagnose, mens L15 er et udtryk for, at patienten har symptomer/klager fra sit knæ. Hvis du ud fra dine kliniske fund er sikker på, at patienten har knæartrose, bruger du L90. Hvis det ikke er helt sikkert, hvorfor patienten har knæsmerter, bruger du L15.
I det fulde ICPC2 diagnosekodekortet er de grønt markerede koder symptomdiagnoser, som du ofte kan give ved første konsultation. Senere kan du give en mere specifik diagnosekode (markeret med lilla), når du har lavet dine tests og verificeret med klinisk undersøgelse.
Du kan bruge L14 (symptom/klage fra arm) og så specificere nærmere i teksten.
Hvis patienten skal indgå i et strukturerede forløb, er det vigtigt at du, på baggrund af din faglige vurdering, vælger f.eks. L83 for nerverodspåvirkning i nakken. Hvis patienten ikke indgår i et strukturerede forløb, er det din faglige vurdering, der bestemmer, hvilken diagnose du vælger.
Ja, du kan diagnosekode alle patienter i dit praksissystem, men data vil kun blive delt/videregivet fra Sentinel for specialerne 51, 57, 62, og 65.
Hvis du er fysioterapeut i Region Sjælland, hvor der er fri adgang, kan du godt tilbyde et struktureret forløb. Hvis du er fysioterapeut i en af de andre regioner, skal patienten have en henvisning til speciale 51 for at kunne indgå i et struktureret forløb.
Du kan afslutte forløbet, men ikke direkte fjerne det, da det er foregået. På samme måde som du heller ikke kan fjerne notater o.l. fra journalen.
Det er en god idé at have en printet version af ICPC2 koderne til de strukturerede forløb liggende på skrivebordet her i begyndelsen. Du finder en oversigt i vejledningen på side 11.
Det afhænger af, hvilket praksissystem du har. Nogle systemer har valgt at placere det på henvisningen, andre på forløbet og andre igen på journalnotatet.
Nej, der vil ikke være dobbeltregistrering. Når du får en henvisning på en patient under speciale 51, undersøger du patienten og afklarer om patienten skal deltage i et struktureret forløb. Hvis ja, sætter du diagnosekoden i dit praksissystem. Der vil være en knap i dit system, hvor patientens stamoplysninger trækkes ind i PROF. Det eneste, der kan ligne dobbeltregistrering, er at du skal angive datoen for, hvornår patienten starter og slutter forløbet, så spørgeskemaerne kan sendes til patienten.
Formålet med Sentinel er at give dig kvalitetsdata, som du kan anvende i dit daglige arbejde i klinikken samt sammen med dine kolleger i kvalitetsnetværkene. Ved at arbejde med data sammen i kvalitetsnetværkene får du og dine kolleger mulighed for at analysere data på tværs, samt mulighed for kollegiale refleksioner, som du kan anvende til at styrke kvaliteten og organiseringen af den behandling, du tilbyder.
Sentinel er et teknisk redskab designet med det formål at bidrage til kvaliteten i fysioterapi- og ridefysioterapipraksis. Data fra Sentinel indgår således ikke i kontrolstatistikker eller kapacitetsstyring.
Brugen af Sentinel og dataopsamling er lovligt og sikkert:
Lovhjemmel findes i Sundhedsloven § 42d, stk. 2, nr. 2, litra a – data kan bruges til kvalitetsudvikling uden patientens samtykke.
Data opsamles kun til projekter du aktivt tilmelder dig. Du har fuld kontrol over, hvilke data du sender og til hvilke formål.
Data lagres sikkert i sundhed.dk’s databank – adskilt ligesom bankkonti.
Personoplysninger bliver aldrig delt uden dit samtykke.
Du har en årlig forpligtelse til at tjekke IT-sikkerheden via en revisionsrapport (ISAE 3000).
1. Gå til www.sentinel-data.dk
2. Log ind med dit virksomheds-MitID og underskriv databehandleraftalen
3. Gå ind i dit praksissystem under Sentinel-modulet
4. Godkend samtykkeerklæring og administrer projekttilmelding
5. Vælg hvilke projekter (fx Diagnosekodning) du vil tilmelde dig
6. Sentinel aktiveres automatisk og begynder at opsamle data
7. Brug kvalitetsrapporter til refleksion og udvikling – både individuelt og i kvalitetsnetværk
Sentinel er et redskab til dig. Du bestemmer, hvad du vil bruge det til, og hvornår. Du har indsigt i dine egne data og kan følge udviklingen i dine patientforløb. Benchmarking giver dig mulighed for at spejle dine data i dit kvalitets netværk og nationalt – anonymt og sikkert.
Hvis du har spørgsmål, kontakt sundhed.dk support: info@sundhed.dk / 44 22 20 80.
I denne korte video på seks minutter kan du se, hvordan du underskriver databehandleraftalen med Sentinel.
Hvis du oplever udfordringer med at underskrive databehandleraftalen, skal du kontakte Sentinel support på info@sundhed.dk / 44 22 20 80.
Du skal logge ind i dit praksissystem og finde Sentinel administrationen, her vil det være muligt at tilmelde sig projekter. Hvis du har udfordringer med at tilmelde dig projekter, eller ikke kan finde dem i dit praksissystem, skal du kontakte dit systemhus.
Data samles i en database til statistiske formål inden de deles/videregives. Det vil derfor ikke være muligt at spore data tilbage til den enkelte patient. Hvis patienten helt afviser, må du undlade at registrere diagnosekoden i systemet, men i stedet for skrive det, som tekst i patientens journal.
Du har som dataansvarlig i din klinik pligt til at sikre, at der foreligger en databehandleraftale mellem dig og Sentinel ligesom med andre databehandlere f.eks. dit systemhus der leverer dit praksis- og/eller dit journalsystem og MIBIT der leverer PROF til indsamling af data fra spørgeskemaer, tests m.m. Du har også pligt til at oplyse patienter om deres ret til at frabede sig anvendelse af indsamlede oplysninger fx via en artikel 30 fortegnelse.
Patienten har altid ret til at frabede sig anvendelse af indsamlede oplysninger. Patienten skal derfor kende til den databehandling der kommer til at ske. Databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 fastlægger blandt andet en pligt til at orientere patienten om, hvad vedkommendes oplysninger skal anvendes til. Med andre ord så finder den almindelige oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningen stadig anvendelse – og det gør den uanset, hvilken hjemmel der bruges til at behandle personoplysninger (i forbindelse med Sentinel behandles personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og artikel 9, stk. 2, litra g). Informationen til patienten kan gives af den fysioterapeut der behandler patienten og dermed indhenter oplysningerne, eller f.eks. via oplysning om databehandling (artikel 30 fortegnelse) på klinikkens hjemmesider, via brochurer eller andre former for skriftlig oplysning og vejledning.
Datatilsynet har lavet en vejledning om håndtering af sikkerhedsbrud, som du kan finde på følgende link: https://www.datatilsynet.dk/sikkerhedsbrud.
I tilfælde af et sikkerhedsbrud skal der tages stilling til, om Datatilsynet og eventuelt den/de berørte patienter skal orienteres. Det er ikke alle sikkerhedsbrud, der er omfattet af orienteringspligten. Det er vigtigt, at du så snart du bliver bekendt med et sikkerhedsbrud, forholder dig til det, da der er en tidsfrist for orientering af Datatilsynet på 72 timer.
