Hvordan er vi organiseret

Der er i overenskomsten for praktiserende fysioterapeuter 2024-2026 fastlagt en række indsatser. Overenskomstens parter er Lønnings- og Takstnævn (RLTN – Danske Regioner og Kommunernes Landsforening) og Danske Fysioterapeuter.

Til det arbejde har overenskomstens parter etableret en national faglig enhed – Enhed for Kvalitet og Modernisering, som har til opgave at udmønte overenskomstens aftale indenfor kvalitet og modernisering.

EKM skal arbejde med at udvikle og implementere en række indsatser i fysioterapipraksis indenfor disse overskrifter:

  • Udvikling og implementering af kvalitetsnetværk herunder materialer til netværkene og understøttelse af kvalitetsnetværkskoordinatorer
  • Understøtte implementeringen af Sentinel til dataindsamling i fysioterapipraksis
  • Udvikling og implementering af diagnosekoder for patienter i overenskomsten for almen fysioterapi
  • Udvikling og implementering af strukturerede forløb for ni forskellige diagnosegrupper i fysioterapipraksis

Hvilke opgaver varetager EKM?

EKM varetager kvalitetsudvikling og modernisering som har til formål at sikre, at behandling i fysioterapipraksis er effektivt, af faglig høj kvalitet og samtidig er i overensstemmelse med gældende evidens og ”best practice”.

Kvalitetsarbejdet omfatter understøttelse af kvalitetsnetværk og datadrevet kvalitet, mens moderniseringsarbejdet bl.a. medfører udvikling og implementering af strukturerede forløb.

Kontakt oplysninger

Find vores kontakt oplysninger på følgende side: Kontakt EKM