Find vejledning og inspiration til det strukturerede forløb for patienter med kronisk leddegigt.
Denne side giver dig som fysioterapeut et samlet overblik over det strukturerede forløb for patienter med kronisk leddegigt. Det strukturerede forløb er udviklet med afsæt i den nyeste viden fra kliniske retningslinjer, evidens og best practice.
Fra d. 1. januar 2027 skal alle patienter med kronisk leddegigt indgå i det strukturerede forløb.
Formålet er at:
Obs. Det er fortsat vigtigt at huske på, at henvisningskriterierne fra Sundhedsstyrelsens Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi fortsat er gældende. Det samme gælder for limiteringen med maks. fire individuelle konsultationer i gennemsnit pr. patient, der er henvist med progressiv sygdom uden svært fysisk handicap.
Vi har udviklet en række materialer og værkstøjer, der kan hjælpe dig med at bruge det strukturerede forløb i din dagligdag.
Pjece om strukturerede forløb indenfor vederlagsfri og almen fysioterapi.
Deltag i et af vores kommende webinarer, hvor vi gennemgår det strukturerede forløb for patienter med kronisk leddegigt. Danske Fysioterapeuter deltager også og gennemgår honorarstrukturen. Du har mulighed for at stille skriftlige spørgsmål undervejs. Du skal ikke tilmelde dig, men kan blot klikke på linket. Vi optager første webinar og offentliggør, så du også kan se webinaret, når det passer dig bedst.
Honorarstrukturen for det strukturerede forløb er aftalt mellem overenskomstens parter – RLTN (Kommunernes Landsforening og Danske Regioner) og Danske Fysioterapeuter. På nedenstående link kan du finde Danske Fysioterapeuters FAQ og honorar for de vederlagsfrie strukturerede forløb:
FAQ om strukturerede forløb for vederlagsfri patienter
De følgende spørgsmål/svar er temaopdelt, så du lettere kan finde svar på dine spørgsmål.
Formålet med at faseinddele patienter er at ensarte og styrke behandlingstilbuddet. Yderligere sikres en større gennemsigtighed og effektiviseringsgevinst ved, at flere patienter kommer i ordningen og ventelisterne nedbringes.
Det er altid din faglige vurdering af patientens funktionsevneniveau, som ligger til grund for deres placering i faserne og du kan ændre faseinddelingen månedsvis. Det kan f.eks. være relevant, hvis patienten oplever ændringer i sit funktionsniveau og du på den baggrund vurderer at patienten har behov for at gå op eller ned i fasen. Hvis patienten så på et tidspunkt kommer tilbage på tidligere funktionsniveau, kan du ændre fase igen.
Det er stadig Sundhedsstyrelsens Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi, som er gældende ift. vurdering af, om patienten har et svært fysisk handicap. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, om henvisningen afspejler det funktionsniveau, som patienten har.
Når en patient træner selvstændigt, men har behov for at træne i klinikkens faciliteter f.eks. grundet adgang til bestemt træningsredskaber eller lignende, kan man gøre brug af ydelsen superviseret selvtræning.
Her træner patienten som udgangspunkt selvstændigt, men kan en gang imellem have brug for at komme i kontakt med en fysioterapeut under træning. Det kan f.eks. være ifm. en kort rådgivning eller lignende.
Det er aftalt i overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi, at patienter med Sklerose, Parkinson, følger efter stroke og kronisk leddegigt skal tilbydes et strukturerede forløb.
Det er selvfølgelig frivilligt om patienten ønsker at modtage et behandlingstilbud i den vederlagsfrie ordning. Det kan være en god ide at tale med patienten om fordelene ved det behandlingstilbud, som omfatter de strukturerede forløb, og hvad de kan forvente heraf.
Ja, honoraret for deltagelse i møder med kommunen/regionen er ikke en del af det samlede månedlige forløbshonorar, men er holdt udenfor ligesom afstandstillægget. Du vil derfor fortsat kunne modtage honorar for din deltagelse i sådanne møder. Du kan læse mere om rammerne for brug af denne ydelse i ydelsesbeskrivelsen. Læs ydelsesbeskrivelsen her.
Ja, honorarerne for første konsultation og statuskonsultation er en del af de månedlige forløbshonorarer, ligesom alle andre konsultationsformer med undtagelse af deltagelse i tværfaglige møder og afstands-/kørselstillæg. Det er dog vigtigt, at I stadig registrerer, når I benytter disse og de andre konsultationer, så myndigheder m.v. kan se, hvilken praksis, der foregår i fysioterapipraksis.
Der kan ikke købes “mere af det samme”. Udgangspunktet er, at patienten modtager den behandling, som er faglig relevant ud fra en konkret og individuel vurdering. Henvisningsgrundlaget er det væsentlige, hvis det patienten efterspørger, ikke relaterer sig til henvisningsgrundlaget, vil patienten godt kunne tilkøbe dette. Eksempler på dette kan være wellness massage, coaching eller selvvalgt træning i træningscenter (sundhedsfremme/forebyggelse udenfor henvisningsgrundlag evt. på abonnement). Du kan derfor f.eks. ikke tilbyde yderligere individuel behandling af patientens problematik mod egenbetaling.
Det kan man godt, det skal dog være tydeligt for patienten, hvis der er en egenbetaling for det. Patienten må selv vælge, hvor vedkommende vil lave sin selvtræning, om det skal foregå i hjemmet, foreningslivet eller f.eks. i et fitnesscenter i en fysioterapi klinik.
Danske Fysioterapeuter har besvaret dette spørgsmål i deres faq som du kan finde her: Strukturerede forløb for vederlagsfri patienter.
Ridefysioterapi hører under et andet speciale, og har derfor ingen betydning for patientens tilbud i den vederlagsfri ordning og strukturerede forløb.
Hvorvidt en patient skal modtage sin behandling i hjemmet, afhænger ikke af, hvilken fase patienten placeres i. Det afhænger derimod af om patienten er henvist fra den henvisende læge til behandling i hjemmet, jvf. Overenskomsten for Vederlagsfri Fysioterapi §9, stk. 1.
Nej, det er din faglige vurdering af patientens funktionsevne der er afgørende for hvilken fase patienten tildeles. Nogle patienter kan opleve ved første besøg i klinikken at skulle tildeles en fase 3, fordi de allerede har et svært fysisk handicap, og ikke vil profitere af at selvtræne som det primære. Der er dog patienter som primært ønsker at træne på egen hånd fordi det passer bedst ind i deres hverdagsliv og blot har behov for en opfølgning eller evaluering af deres træningsprogram og behandlingsplan. De vil naturligt passe bedst i en fase 1 eller 2.
Det er generelt en patientgruppe, som er meget smertepræget. Du skal fortsat placere patienten på baggrund af deres funktionsniveau og følge Sundhedsstyrelsens Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi. Husk at du hver måned kan skifte fase, hvis patientens behov forandres i forskellige perioder.
Ja, hvis de f.eks. er i remission, kan de sagtens være i en periode, hvor de er i fase 1, og hvis de senere oplever opblussen, kan de skifte til en højere fase, hvis du vurderer, de har brug for det. Du kan hver måned skifte mellem faserne, så det passer til patientens funktionsniveau.
Ja det skal de, det gøres på samme måde som ved voksne ud fra din vurdering af deres funktionsniveau, og det tilbud du vurderer, passer bedst til dem og evt. deres forældre.
Det kan være en rigtig god idé at tage en snak med personalet om at hverdagsaktiviteter også er træning. F.eks. når plejepersonalet hjælper med morgenpleje, lifter eller laver forflytninger til og fra en stol, også er træning. Man kan f.eks. lave lidt ekstra bækkenløft i forbindelse med påklædning eller forflytning.
Hvis der er lidt tid til at lave nogle specifikke øvelser, kan man f.eks. hænge tre billeder op at øvelsen ved patienten, for at illustrere hvad det er, vi gerne vil at de hjælper med. De små øvelser her, vil også påvirke deres arbejde i en positiv retning, da det er med til at gøre patienterne bedre i længere tid, så det har effekt og gevinsten kommer over tid for alle.
Kvalitetsnetværksplatformen er et lukket kommunikationsforum dit kvalitetsnetværk.
Her finder du mødeindkaldelser og her kan du dele viden, stille spørgsmål og få faglig sparring om kvalitet, behandling og praksisudvikling fra dit kvalitetsnetværk.
Du er ansvarlig for, at du er registreret i dit kvalitetsnetværk, og at dine kontaktoplysninger opdateres ved ændringer.
Log ind